https://nouwcdn.com/v301/u/16/1404016/619/202201181249204372.jpg

Avocadosalat med spicy dressing

Det er sommer, og det betyder at man skal spise lækkert grillmad, hvor denne uimodståelige avocadosalat bare bør serveres til. Denne salat er spækket med gode og sunde ingredienser, og smager bare af sommer og sol!

Den indeholder tabasco-sovs, som giver den ellers friske salat et pift. Tabasaco-sovs er en stærk pebersovs, fremstillet af blandt andet tabasco-peber, vineddike og chili, som tilsammen bliver lagret på egetræsfade.
Hovedingrediensen er chili, og sovsen har en stærk, krydret smag og er populær i mange lande verden over.
Den stærke smag er virkelig velegnet til denne salat. Salaten giver ca. 4-5 portioner salat (som tilbehør).


Ingredienser:

Salat:
1-2 avocado
3 store tomater
1 stort rødløg
7-8 mandler eller andre nødder*
1 ½ dl hakkede friske krydderurter**

* Du kan også bruge paranødder, valnødder eller hasselnødder. Hvis du bruger hasselnødder så tag gerne lidt flere.
** Jeg brugte koriander, basilikum og mynte. Men du kan snildt bruge dine favorit krydderurter.

Dressing:
4 spsk. olie
½ - 1 tsk. tabasco-sovs*
1-2 spsk. sirup / sukker
Saften fra ¼ citron
Salt / Peber

*Har du ikke tabasco-sovs, kan du godt bruge cayennepeber / chili pulver. Smag til alt efter hvor stærkt du vil have det.

Fremgangsmåde:
Skær tomaterne, avocadoerne og løget ud i små tern. Hak krydderurterne og nødderne, og kom det hele i en skål.
I en anden skål mikses dressingen. Juster alt efter hvor stærk eller sød du vil have den. Smag den til.
Hæld ud over salaten og rør rundt. Serveres straks ellers efter en times tid på køl.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med.

Synes godt om