https://nouwcdn.com/v301/u/16/1404016/619/202201181249204372.jpg

Barbecue-amaranth-bøffer

Bøf, hakkedreng, farsbrød, forlorenhare, frikadeller, kødboller eller "tjøttbullar".. Kært barn har mange navne - og du bestemmer helt selv, hvilken type du vil forme denne "fars" til.
Du kan lave dem alle, med denne smagsfulde barbecuefars.
Jeg har i dag, valgt at lave burgerbøffer af denne opskrift.
Det er til dato, de bedste bøffer jeg nogensinde har lavet. Derfor vil jeg udentvivl anbefale disse til jer. De er nemme at lave, kræver dog lidt "hvile tid".
Opskriften giver ca. 6 bøffer.



Ingredienser:

FARS:
2 dl amaranth (se forhandler via billedet nedenfor)
80 g Soy4you, mørk granulat (se forhandler via billedet nedenfor)
3 dl kogende vand
1 boullionterning, grøntsag
3 spsk hørfrø
1 løg, finthakket
1,5 spsk. paprika, røget
2 tsk. salt
3 spsk. HUSK (se forhandler via billedet nedenfor)
1 spsk. spidskommen
2 spsk. gyros krydderi
1 tsk. tabasco
1,5 spsk. sirup, mørk
2,5 dl rasp, glutenfri (se forhandler via billedet nedenfor)

MARINADE:
Du kan også bruge din egen barbecue-marinade, hvis du har en yndlings.

3 spsk. sukrin gold* (se forhandler via billedet nedenfor)
1 tsk. tabasco
½-1 tsk. cayennepeber
1 spsk. paprika, røget
2-3 spsk. vand
Evt. 1-2 spsk. ketchup

*Ellers farin eller sirup.

Fremgangsmåde:
Først koges amaranthen (se anvisning på posen, men ca. 30 minutters kogetid. Husk, at tilføje ekstra vand undervejs, fordi vandet hurtigt fordamper.)
Det kogende vand blandes med boullionterning. Når terningen er opløst i vandet, tilsættes Soy4you, hørfrø og det kogte amaranth.
Lad det nu stå og trække i 10 minutters tid. Rør rundt undervejs.

Imens hakkes løgene fint. Og røres i sammen med de øvrige ingredienser.
Lad det nu trække i 5 minutter.
Form bøfferne og stil dem på køl så de kan nå, at sætte sig. Gerne i 15 minutter.

Varm ovnen op til 200 grader.
På en bagepapirbeklædt bageplade lægges bøfferne og bages i ca. 18-20 minutter.
Barbecuemarinaden laves imens, ved at blande alle ingredienserne i en skål. Smag til, alt efter om du vil have den stærkere.
Når tiden er gået pensles bøfferne med marinaden.
Lad bøfferne færdigbages i ovnen i ca. 5 minutter. Hold øje, da sukrin/sirup nemt kan karamellisere og brænde hurtigt på.

Tag dem ud af ovnen, og de er hermed klar til at blive serveret.

Jeg severede dem som burgerbøffer i disse broccoli-gulerodsboller! Det smagte SÅ godt!

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om