https://nouwcdn.com/v301/u/16/1404016/619/202201181249204372.jpg

Citron- og jordbærkoldskål.

Koldskål, koldskål, koldskål!
Jeg tror, jeg taler på de flestes vegne, når jeg siger, at koldskål er lækkert og forfriskende her om foråret/sommeren.

Koldskål startede som en vællingtype af vin eller øl – oprindeligt med udblødt brød, men senere med frugt eller likør og citronsaft. Denne ret findes i danske kogebøger helt tilbage fra 1700-tallet, men spises ikke længere i Danmark. Vi begyndte nemlig at spise den koldskål, vi kender i dag.
Jeg laver altid koldskålen selv, og det er ikke til at købe vegansk/mælkefri koldskål. Det er heldigvis ekstremt hurtigt og nemt at lave koldskålen selv. Denne gang har jeg lavet to varianter. En citron- og en jordbærkoldskål.

Opskriften giver ca. to store glas.


Ingredienser:

Citronkoldskål:
2,5 dl Alpro-sojayoghurt, lemon-lime*
2 dl plantemælk**
3 spsk. citronsaft
2 spsk. revet citronskal
2-3 spsk. sukker

* Du kan godt bruge neutral-varianten, men så tilsæt noget mere citronsaft og -skal.
** Jeg plejer at bruge soyamælk.

Jordbærkoldskål:
2,5 dl Alpro-sojayoghurt, neutral
2 dl plantemælk
1-2 spsk. citronsaft
2-3 spsk. sukker
Ca. 5-10 stk. jordbær


Fremgangsmåde:

Citronkoldskål:
Pisk alle ingredienserne sammen, smag til oog servér med kammerjunker til (evt. hjemmelavede )

Jordbærkoldskål:
I en blender kommes alle ingredienserne. Blend alle ingredienserne sammen, smag til og servér med kammerjunker til (evt. hjemmelavede )



Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om