Cremet vegansk chokolademousse

Denne chokolademousse er mælkefri / vegansk og en enormt cremet udgave!

Hvad siger du så? Jeg siger JA TAK!

Chokolademousse er efterhånden en "gammel sag" som eftersigende stammer fra Frankrig tilbage i 1850'erne.

Som ordet chokolademousse antyder består desserten af chokolade, som er lavet til en lækker mousse. Denne veganske opskrift giver en fløjelsblød, delikat og luftig chokoladeskum. Jeg har efterhånden lavet denne chokolademousse flere gange, og mine gæster har spist den med stor succes. De er fan1 Jeg er fan.

Du kan toppe den færdige chokoladedessert med f.eks. soja- eller havreflødeskum.

Bedst af alt: Opskriften er enormt let og kræver ikke mange ingredienser. Hvem vil ikke gerne lave en dessert med 4 ingredienser? Så hvad venter du på? Opskriften finder du nedenfor.


Opskriften giver ca. 3-4 mindre dessertglas, men det er rigeligt - for smagen er meget kraftig og kan hurtigt blive en "chokoladebombe", så man behøver ikke en kæmpe dessert.

Ingredienser:
2,5 dl sojafløde (piskbar)
2,5 dl sojakakao / kakaodrik, fx Alpro mandel-kakaomælk
30 g chokolade, mørkt, hakket
3-4 tsk. agar agar pulver*

*Alt efter hvor fast du ønsker den. Agar agar er et vegansk erstatning til gelatine.
Jeg bruger oftest den i grøn emballage nedenfor.

Fremgangsmåde:

  • Pisk sojafløden til flødeskum
  • Det er vigtigt at du pisker flødeskummen MEGET stiv (ca. 12-15 minutter), ellers vil chokolademoussen blive ret flydende
  • I en kasserolle varmes sojakakaoen op
  • Sluk for blusset
  • Rør agar-agar pulveret ud i kakaomælken før du tilsætter hakket chokolade. Rør rundt og lad chokoladen smelte
  • Lad kakaomassen køle af til ca. 60 grader
  • I en røreskål hældes kakaomælken, hvorefter flødeskummet røres i lidt efter lidt. Den skal vendes forsigtigt rundt sammen med kakaomælken
  • I de ønskede forme eller dessertglas tilsættes kakaomassen og sættes på køl i ca. 4 timer eller gerne natten over
  • Top med evt. peanutbutter, flødeskum, hakkede nødder, frisk frugt eller din yndlings topping


Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229