https://nouwcdn.com/v301/u/16/1404016/619/202201181249204372.jpg

Djævelske røde muffins - "red velvet cupcakes"

Bagværk, Søde sager
JUHUUUU - jeg kan nu juble, for jeg har fået min egen hjemmeside! HURRAAA! :)
"DET SKAL FEJRES!" Hjemmesiden og iøvrigt skal I kære følgere også.
Jeg kunne vælge, at fejre at jeg næsten har 700 følgere på min facebookside, men i stedet synes jeg det var sjovere at fejre et "skævt" og et lidt anderledes antal følgere!
Jeg kan godt lide, at være lidt anderledes og sjov på det punkt. Derfor fejre jeg, at jeg er nået over 666 følgere på min facebookside Sophie's Choicest. Mange forbinder jo "666" med Satan / djævlen. Når jeg siger "en djævel" tænker jeg på et lille ildrødt og hidsigt (ikke nødvendigvis ondskabsfuld) væsen. Derfor skulle jeg indikerer det "djævelske" på en eller anden måde i forbindelse med madlavningen... (Jeg ved det, jeg har dårlig humor.. Men disse muffins er simpelthen fantastiske)
Det blev ILDRØDE MUFFINS som smager djævelsk godt!
Opskriften giver ca. 16 stk:

Ingredienser:

MUFFINS:

1 stor rødbede, kogt og pureret
1 stor rødbede, rå og revet (rødebede-jordbærmasse / rødbedefarve*)
1 håndfuld jordbær (rødebede-jordbærmasse / rødbedefarve*)
1,5 dl kokosolie
4 dl sukrin / sukker
4,5 dl mel (f.eks. boghvedemel, rismel eller havremel)
1,5 spsk. vanilje extract
1 tsk. salt
1,5 spsk. kakaopulver
2 tsk. bagepulver
2,5 dl mandelmælk eller sojamælk

GLASUR:
Flormelis
Rødbedefarve* (½ dl, fra den "rå" rødebede-jordbærmasse)
Vand

Evt. friske jordbær, hindbær eller andet friske frugt.

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 grader.
Skæl begge rødbeder. Den ene skæres i små stykker og puttes i en gryde med kogende vand og koges til, at de er helt møre.
Den anden rives på et rivejern (synes jeg er nemmest, så du ikke får klumper i dejen) og puttes i en blender med jordbær og 1 dl vand. Blendes indtil den er meget fint blendet. (*Tag nu ½ dl fra, som skal bruges til glasuren) Tilsæt nu den kogte rødbede og flydende olie. Blend godt.
I en røreskål blandes rødbede-jordbærmassen med sukrin/sukker og vanilje extract.
Sigt mel, kakaopulver, salt og bagepulver ned i røreskålen. Rør det sammen til en klæbrig masse.
Rør forsigtigt mandelmælken i.

Fordel dejen i muffinsforme (ca. ¾ fyldte)
Bages i ca. 20-25 min. (prik i dem med et grillspyd for at sikre, at de er bagte inden du tager dem ud af ovnen)
Lad muffinsene køle af.
Når de er kolde skal der laves glasur.
Jeg gjorde det at jeg sigtede rødbede-jordbærmassen igennem en sig og blandede med flormelis og lidt vand. Du behøver ikke sigte rødbede-jordbærmassen, men husk på, at den kan være lidt "crunchy" med rødbedestykkerne i. Fordeles glasuren over dem.
Serveres som de er, eller med friske jordbær, hindbær eller andre sommerfriske bær.

Prøv med læskende ice tea, sukkerfri rabarbersaft eller koldskål til.



Velbekomme – og tak, fordi du læser med.



 

 

Synes godt om