Mest læst

    Edamamechips

    Børnevenlige, Snacks, SU-venlige
    Edamamebønnen er en soyabønne. Den anvendes ofte i japanske, kinesiske og hawaiianske retter. Bælgene koges eller dampes og serveres med salt.Edamame er fyldt med protein, kostfibre, calcium og A-vitamin.

    Opskriften giver en tallerkenfuld med knasende chips.
    Ingredienser:
    200-300 g edamamebønner, frosne*
    1 spsk. kokosolie / olivenolie
    1/2 lime, saft og skal**
    Salt
    Evt. cayennepeber

    *Meget gerne dem som er pillet i forvejen, ellers skal du først pille dem alle. ;)
    ** Brug f.eks. den anden halvdel af skallen til at drysse udover de færdigbagte chips.

    Fremgangsmåde:
    I en sigte under varmt rindende vand skylles edamamebønnerne.
    Du kan også lade dem tø op f.eks. natten over / imens du er på arbejde.
    I en skål kommes edamamebønner, olie, evt. krydderier (cayennepeber) og saft/skal fra limen.
    På et bagepapir fordeles edamamebønnerne, så de ligger adskilt.
    I en opvarmet ovn (ca. 190-200 grader) bages edamamebønnerne i ca. 40-50 minutter, alt efter ovn.
    Men de skal være gyldne og sprøde. (De bliver sprødere når de bliver afkølet)
    Når de tages ud af ovnen drysses de med salt.Spis løs, de er vanedannende.

    Serveringsforslag:
    - Spises som chips / snacks.
    - Spises som "knas" i salat.Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

    Synes godt om

    Nyt indlæg