https://nouwcdn.com/v301/u/16/1404016/619/202201181249204372.jpg

Flydende grøn lykke

- lige ned i maven...
Jeg har tryllet og denne gang har jeg fået en helt fantastisk grøn, mættende og utrolig velsmagende smoothie ud af det.
Hovedingrediensen i denne smoothie er spinat! Jeg elsker stort set alt med spinat.

Spinat er en etårig grøntsag som dyrkes for dens spiselige grønne blade.
Spinat blev allerede dyrket for over 2000 år siden i Persien og er derefter blevet bragt til andre verdensdele som kulturplante. Den blev i år 647 bragt til Kina fra Nepal som en gave. Fra disse lejligheder stammer de første kendte kilder, der omtaler spinat. De er skrevet på kinesisk og omtaler spinaten som "persisk urt".
Spinat har for grøntsager et relativt højt jernindhold, derudover indeholder den også A- og C-vitamin samt kalcium, folat og en del antioxidanter. Spinat er super sundt, og indeholder i øvrigt et lav energiindhold (kalorier). 

Opskriften givet ca. 1 liter smoothie.



Denne smoothie kan godt laves direkte i en blender, men vil du have en fløjlsblød og cremet smoothie så lav juicedelen og smoothiedelen hver for sig, og blend dem sammen til sidst.
Jeg gør det, at jeg altid laver 3x juiceopskrift og fryser det ned i isterningbakker, således at det er klar til at blive brugt når fristen melder sig.
Det sparere dig for en del tid, når du står og skal lave denne.


Ingredienser:

JUICE:
4 æbler
2 kiwier*
3 håndfulde spinat

*Har du ikke kiwier kan du f.eks. bruge grønne vindruer, passionsfrugt eller anden frisk/syrlig frugt.

SMOOTHIE:
1-1,5 banan
1/2 citron, saften
1 ds kokosmælk el. 4 dl plantemælk

Fremgangsmåde:
Først kommes ingredienserne fra "JUICE" i en juicer og laves til juice.
Du kan med saften vælge at fryse det ned og gemme, hvis du ikke står og skal lave smoothien her og nu.
Ønsker du at lave smoothien med det samme, fortsætter du bare læsningen ;)

I en blender kommes banan, citronsaft og 1/3 af juicen.
Ønsker du f.eks. at den er mere mættende så f.eks. 1 dl. havregryn i, i processen hvor du blender banan, citronsaft og lidt af juicen.

Blend til en ensartet masse.
Tilsæt lidt efter lidt kokosmælken og resten af juicen, og blend.

Den smager himmelsk, og kan drikkes som et mellemmåltid, eller som erstatning til f.eks. morgenmaden.
Derudover kan den gemmes i køleskabet i en flaske med låg på. Den holder ca. i 2 dage (hvis man ellers ikke får den drukket inden da ;))

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om