https://nouwcdn.com/v301/u/16/1404016/619/202201181249204372.jpg

Glutenfrie og veganske hveder

Hveder, Store Bededag og gamle traditioner… Hvorfor er det egentlig, at vi spiser de varme hveder?
Det er en gammel tradition, som stammer tilbage fra 1800-tallet. Vi spiser hvederne, fordi Store Bededag er en helligdag, så bagerne holdt også fri på dagen dengang. Det betød, at de bagte tvebakker aftenen før, som folk kunne varme og spise på selve dagen. I København findes der desuden en anden skik i forbindelse med store bededag. Den går ud på at gå en tur på byens volde om aftenen på store bededag. Det siges, at traditionen stammer fra en gang i 1700-tallet, hvor det bedre borgerskab gik udenfor for at nyde foråret og det flotte klokkespil fra Frue Kirke. Men i dagens anledning nøjes jeg bare med hvederne.

Traditionen tro, skal jeg spise hveder her til aften, og jeg kan nyde dem da de både er veganske og glutenfrie.
Hvad med jer, skal I spise varme hveder? (Pssst.. De er lige så gode på andre dage!)
Jep, traditionen tro skal vi altså spise varme hveder her til aften.
Opskriften giver ca. 8-10 hveder.


Ingredienser:
1 pk gær
2 spsk. HUSK
3,5 dl soya- eller mandelmælk + lidt ekstra til pensling
2 dl alpro yoghurt
1,5 spsk. kardemomme
4 spsk. sirup / 5 spsk. sukker
1 spsk. vaniljesukker
100 g plantemargarine, naturli' eller ama
270 g havremel
130 g rismel

Fremgangsmåde:
I en røreskål kommes gær, husk og lunken plantemælk. Rør rigtig godt, indtil gæren er opløst.
Rør kardemomme, sirup, vaniljesukker og havremelet i.
Tilsæt yoghurt og rismelet, lidt efter lidt. Ælt godt.

Form bollerne, og lad dem hæve i ca. 30-35 minutter.
Pensl med plantemælk, og bages ved 180 grader, varmluft i ca. 20 minutter. (Herefter kan du tage dem ud og smøre lidt plantemargarine på og sætte dem tilbage eller bare lade dem være i ovnen og...) Bag yderligere i 5-8 minutters tid.

Lad dem køle helt, ellers kan de være svære at skære over.
Serveres gerne med naturli' plantesmør.

Kan fryses ;)

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om