Golden milk: gurkemeje latte.

Gurkemeje også kaldet Curcuma Longa, er en orange rod, som fås i pulverform og som frisk rod. De fleste kender den fra sin stærke orange farve.
Gurkemeje bruges blandt som ingrediens i blandingskrydderiet karry.
Curcumin er en antioxidant, der kan bekæmpe frie radikaler og stoffets antiinflammatoriske virkning har i adskillige undersøgelser vist effekt på såvel kræft som gigtlignenede lidelser. Gurkemeje har en fantastisk antibakteriel effekt, som blandt andet nedsætter bakterieinfektionen, når du har et sår.
Jeg har brugt dette vidunderlige krydderi i denne lækre gurkemeje latte.
Perfekt til aftensnack, morgenmad eller som mellemmåltid. 
Opskriften giver 1 liter. Men kan selvfølgelig halveres.


Ingredienser:
1 liter mandelmælk*
1-2 spsk. sukrin**
1-2 spsk. gurkemeje, stødt
1 spsk. kanel, stødt
1-2 tsk. ingefær, stødt
Peber***
Evt. appelsinsaft

* Sojamælk er også at foretrække.
** Der kan også bruges sukker, sødemiddel, kokossukker eller sirup.
*** Du skal bruge meget lidt. Jeg plejer at dreje kværnen en enkelt gang eller to hen over gryden. + Komme det ovenpå den færdige latte.

Fremgangsmåde:

I en kasserolle kommes mandelmælk og krydderier. Pisk med et piskeris, ind til du har en ensartet konsistens.
Lad "mælken" koge op, og småkoge i små 5 minutter på lavt blus.

Serveres i glas og kværn med lidt frisk peber.
Kan evt. fortyndes med ekstra vand, hvis du ønsker den mere som en te-drik.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om