https://nouwcdn.com/v301/u/16/1404016/619/202201181249204372.jpg

Hindbær-vandmelon-smoothie

Jeg har flere børnefamilier som følger mine opskrifter, og derfor har jeg valgt at lave flere børnevenlige retter. Denne gang har jeg lavet en forfriskende og delikat hindbær-vandmelon-smoothie som børn i alle aldre sagtens kan spise, og nyde.

Den indeholder blandt andet hindbær, som de fleste børn elsker. Hindbær vokser oftest i lyse skove i Europa, Vestasien og Nordamerika. Buskene har små torne, og bladene kan bruges til te. Hindbærret er kendt for en frisk, sød og syrlig smag. Derfor passer smagen fantastisk i denne forfriskende smoothies.


Giver ca. en karaffel fyldt med lækker kold smoothie.

Ingredienser:
400 g hindbær, frosne
Ca. 150-200 g vandmelon, kød
8 dl plantemælk
1/2 lime

Fremgangsmåde:
I en blender kommes alle ingredienserne. Blend til en cremet konsistens.
Smag til med evt. mere lime.
Serveres evt. med isterninger, for at gøre den ekstra kold.


Velbekomme - og tak, fordi du læser med!



Synes godt om