En Piña Colada - som på spansk betyder 'filtreret ananas' - er en sød og populær drink bestående af rom, ananasjuice, kokosmælk og isterninger.
Piña Colada er kendt som den officielle drink i Puerto Rico. Imens jeg sidder herhjemme (med svingende temperaturer) og drømmer mig væk, må jeg i det mindste "lege", at jeg er i Spanien. Det gjorde jeg i morges ved at lave lækker lækker lækker Piña Colada nicecream.
Jeg har to opskrifter - en formiddagsvenlig og en aftenvenlig udgave.
Den formiddagsvenlige er mere som fast is/softice, hvor den aftenvenlige er mere milkshake/drinks konsistens.
Jeg lavede den formiddagsvenlige og serverede den i en halv ananas med friske bær, kokosmel, chokoladesauce og nødder.
Hvilken du laver, er helt op til dig. De er lækre begge to.