Mest læst

    Shakshuka med sødekartofler og tofu.

    Jeg er lige hjemvendt fra en fantastisk ferie i Tel Aviv, Israel.
    Israel er det rene Mekka for veganere, deres udvalg er ekstrem stort og deres tre "bedste" veganske retter som man bare SKAL prøve dernede er: Falafler, hummus og shakshuka.
    Man kan slet ikke sammenligne det med det som man kan få herhjemme, det er bare lige en tand bedre!

    Shakshuka havde jeg aldrig smagt før, men blev ekstrem overraskede. Vi havde været ude og gå i mange timer og blev enige om at vi lige ville have noget nemt til frokost. Vi endte på en lille hyggelig café; Espressobar Bistro, Tel Aviv. Her bestilte vi en shakshuka til deling (billede nederst). I Israel spiser de stort set altid salat og brød til deres retter. Deres salater er meget nemme og enkle. Vi fik en agurke-tomat-peberfrugt salat, brød og tahindressing til.

    Der er en masse grunde til at lave shakshuka selv.
    1. Det smager ekstremt godt.
    2. Det er meget SU / Budgetvenligt.
    3. Det er fyldt med gode vitaminer og lækre ingredienser.
    4. Det mætter utrolig meget.

    Den originale shakshuka spises meget i Israel og Tunesien. Det er et fad med tomatsauce, en masse grøntsager og pocherede æg oveni. Vi fik retten i en vegansk udgave og denne har jeg lavet en version af. Den smager simpelthen så godt, og alle burde prøve den. Opskriften finder du nedenfor.



    Ingredienser:

    SHAKSHUKA:
    1 pk. tofu, skærefast*
    2 tsk. sort salt (Kala namak)**
    1-2 sødekartofler, mellemstore
    2 peberfrugt, rød
    2 løg
    1 aubergine
    2 fed hvidløg
    ½ chili, frisk
    ½ tsk. cayennepeber
    ½ tsk. chilikerner, tørrede
    2 ds. flåede tomater
    ½ pakke cherrytomater
    500 ml. vand
    Salt
    Peber
    Olie

    TILBEHØR:
    Ris
    Evt. kogte bønner
    Evt. friske korriander
    Evt. syltede agurker
    Evt. salat af agurk, peberfrugt, tomat og løg.

    * Jeg bruger Aldi's skærefaste tofu. Der er to forseglede pakker i én pakke. Så det er absolut den der er billigst på markedet. Den koster omkring 18,- og smager rigtig godt.
    Jeg brugte 1 af de 2 pakker som er i emballagen. Men det kan anbefales at man bruger begge.
    Har du ikke købt en skærefast tofu, er det vigtigt at den bliver lagt i pres.
    Det gøres ved at tage tofuen ud af pakken, vikle køkkenrulle omkring og lægge den imellem et par bøger.

    ** Kan undlades, men giver den helt rette smag til den originale ret, da vi har fjernet æggene fra retten.

    Fremgangsmåde:

    Tofu skæres ud i grove tern og sort salt drysses henover og det vendes godt rundt. Stil nu skålen til side til senere.

    Hvidløg presses. Løg og chili hakkes fint. I en stor gryde eller sauterpande tilsættes lidt olie og de ovenstående hakkede ingredienser svitses i et par minutter.
    Aubergine, cherrytomater, søde kartofler og peberfrugt hakkes i tegn og puttes i gryden.
    Tilsæt flåede tomater, vand og krydderier. Lad det simre i 10 minutter.
    Nu puttes tofustykkerne i retten og røres rundt. Lad det stå og simre i 20-30 minutter.

    Kog risene imens retten simre færdig.

    Severes med f.eks. kogte bønner ovenpå, friske korriander og syltede agurker ovenpå. Smager helt fantastisk.



    Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

    Synes godt om

    Nyt indlæg