Mest læst

    Sommerfriske juicer på 5 min.

    Jeg er helt pjattet med hjemmelavet juicer. Det er nemt at få vitaminer og føle sig mæt efter sådan et stort glas frisklavet juice. Juicerne indeholder gode vitaminer som f.eks. C-vitaminer, betacaroten og E-vitamin.
    Derudover så er de gode som erstatning til hovedmåltid eller som snack når den lille sult melder sig.
    Du kan også lave en voksen-udgave, og bruge juicerne som base i drinks ;)

    Opskrifterne giver ca. 2 store glas juice pr. opskrift.

    Ingredienser:

    Grøn-juice:
    1 agurk
    1 stor håndfuld spinat
    2 håndfulde grønkål
    2 æbler
    1 dl persille
    2 bladselleri-stilke
    1 lime, uden skæl

    Orange-juice:
    4 gulerødder
    1 æble
    2 cm ingefær
    5-6 cm agurk
    ½ citron, uden skræl



    Fremgangsmåde:

    Grøn-juice:
    I juiceren kommes der skiftevis agurk, spinat, grønkål, æbler, persille, bladselleri og lime i.
    Smag til med evt. mere lime eller æble.


    Orange-juice:
    Som den grønne, kommes ingredienserne skiftevis i juiceren. Dette gør at du får størst udbytte ud af alle grøntsagerne og frugterne. Smag til med ingefær eller æble.


    Begge bør serveres koldt, og gerne med isterninger.


    Velbekomme - og tak, fordi du læser med!




    Synes godt om

    Nyt indlæg