https://nouwcdn.com/v301/u/16/1404016/619/202201181249204372.jpg

Mest læst

    Spidskålssalat med falafler

    Faaaaalafler, er der noget bedre end hjemmelavede falafler? Især hvis man har lavet en stor portion falafler, og der er nogle til overs. Denne spidskålssalat er ultranem, da den ikke indeholder ret mange ingredienser, og kan toppes med lækre, hjemmelavede, glutenfrie og veganske falafler.
    Spidskål er en ideel grøntsag, hvis du gerne vil spise mere kaloriefattigt og er blandt andet god som alternativ til almindelig salat ved et vægttab. Det er en relativ mættende fødevare som har et højt kostfiberindhold. Spidskål indeholder blot 27 kcal pr. 100 g. Derudover indeholder spidskål også vigtige og gavnlige mikronæringsstoffer, som bl.a. C- og K-vitamin, kalium og ikke mindst calcium. Kort sagt; så er der mange fordele ved at indtage kål i din daglige kost. Derfor vil jeg gerne dele denne salat med dig.

    Opskriften giver fire portioner frokostsalat, som er ideelt til madpakken.

    Ingredienser

    Salat:
    400 g spidskål, rødt eller hvidt
    300 g cherrytomater
    1 lille bundt krydderurter, friske, f.eks. kruspersille
    16 stk. falafler, f.eks. denne opskrift

    Dressing:
    4 spsk. 'creme fraiche', Alpro GO ON*
    1/2 tsk. timian, tørret **
    1/2 tsk. dildspidser, tørret **
    1/2 tsk. frisk purløg, hakket **
    Evt. 1/2 tsk. sukker eller sirup
    Peber
    Salt

    * Hvis opskriften ikke skal være glutenfri, kan du også bruge f.eks. havreyoghurt fra f.eks. Oatly eller Yosa. Eller selvfølgelig din yndlingsyoghurt.
    ** Du kan udskifte krydderurterne med andre varianter, f.eks. oregano, rosmarin og basilikum.


    Fremgangsmåde

    • Snit spidskål fint og halvér cherrytomater.
    • Anret grøntsagerne i en skål sammen med lune falafler
    • Bland 'creme fraiche' og krydderierne sammen, og smag til med salt, peber og evt. sukker
    • Fordel dressingen ovenpå spidskålssalaten
    • Servér frokostsalaten sammen med f.eks. en skive ristet brød


    Velbekomme og tak, fordi du læser med.

    Synes godt om