Mest læst

    Vegansk jul: Æbler med gelé

    Julen er nær og derfor skal der være styr på de sidste detaljer. Jeg skal uden tvivl have æbler i gelé til julemiddagen i år. Det er en gammel traditionel ret, som jeg først inden for de seneste par år har fået øje på. Men det smager simpelthen så godt!
    Jeg bruger Cox's Orange æbler, da de egner sig adeles godt til denne ret, da de ikke bliver smattet. Cox's Orange er et velsmagende æbler med fast, halvtørt og sødligt frugtkød med kraftig aroma. Smagen er frugtig og juleagtig, og derfor helt perfekt.
    Opskriften giver 8 halve æbler med gelé.

    4 æbler*
    1 glas ribsgelé
    6 dl vand
    2 dl sukker
    Evt. 10-15 hasselnødder

    * Helst Cox's Orange.


    Fremgangsmåde:
    Skæl æblerne. De skal halveres og kernehuset skal fjernes.
    Kom sukker og vand i en gryde og tænd for blusset. Lige så snart sukkerlagen koger så skrue ned for blusset, og kom æblerne ned i sukkerlagen.
    Æblerne skal koge i ca. 4 minutter, og det er vigtigt at der ikke kommer låg på gryden.
    Tag æblerne op ad sukkerlagen og anret dem på et serveringsfad.
    Kom ca. 1 spsk. ribsgelé og hakkede hasselnødder ovenpå de sukkerkogte æbler.


    Serveringsforslag:
    Serveres gerne sammen med delikate frikadeller, hjemmelavet rødkål, råsyltede rødløg, kogte kartofler, brunede kartofler , rå rødkålssalat og brun sovs.


    Velbekomme - og glædelig jul!

    Synes godt om

    Nyt indlæg