Børnevenlig bær-smoothie

Jeg har flere børnefamilier som følger mine opskrifter, og derfor har jeg valgt at lave flere børnevenlige retter. Denne gang er der tale om en bær-smoothie som børn i alle aldre sagtens kan spise, og nyde.

Den indeholder blandt andet hindbær, som de fleste børn elsker. Hindbær vokser oftest i lyse skove i Europa, Vestasien og Nordamerika. Buskene har små torne, og bladene kan bruges til te. Hindbærret er kendt for en frisk, sød og syrlig smag. Derfor passer smagen fantastisk i denne ellers søde smoothies.

Opskriften giver ca. 2 store glas smoothies.

Ingredienser:

100 g jordbær, frosne
100 g hindbær (gerne friske)
50 g blåbær (gerne friske)
1 banan
4 dl plantemælk, f.eks. mandelmælk
1 dl yoghurt, f.eks. alpro neutral
Evt. 5 mandler, hakkede

Fremgangsmåde:
I en blender kommes mandler og 1 dl plantemælk. Blend godt, indtil mandlerne er blendet fint.
Tilsæt halvdelen af de frosne jordbær, samt yoghurten og blend.
Tilsæt nu lidt efter lidt resten af ingredienserne og blend med jævne mellemrum imens. (Så skåner du din blender mest muligt).
Smag til med evt. flere hindbær eller banan.


Serveringstips:
Jeg drikker min morgensmoothie med Livets olie-shot, samt ingefær-rødbede-shot.
Det er noget jeg indtager hver morgen for at få de essentielle fedtsyrer.
Kan sagtens spises uden, som enten morgenmåltid eller som snack.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!






Synes godt om

Kommentarer