Klik her og køb min kogebog:

Den bedste Dalgona kaffe - iskaffe m. fortryllende skum

Okay, jeg indrømmer det blankt: JEG ELSKER DALGONA KAFFE! Det er bare KAFFEN herhjemme for tiden, og det er store ord fra en der ellers er afhængig af Nespresso kapselkaffe og stempelkaffe! Jeg vil dog stadig anbefale at bruge instant kvalitetskaffe, for at få en endnu lækre kaffesmag.

Jeg har i denne Corona lockdown periode drukket SPANDEVIS af denne nye "INSTAGRAM-KAFFE", som jeg også kalder den. Jeg har sågar også delt opskriften på min IGTV. Den tog mig simpelthen med storm fra første gang, og er blevet helt afhængig af denne iskaffe med det mest fastastiske, fortryllende, og fluffy skum.

Udover iskaffe har du måske set at jeg har brugt dalgona kaffeskummet som frosting ovenpå min kanelkage (ses på billedet nedenfor), som jeg delte forleden. Hvis ikke så finder du den her.

Det tager ingen tid at lave, og du kan sagtens lave ekstra og glemme skummet i køleskab, så du altid lige har til en ekstra kop kaffe. Derfor har jeg nedenfor delt opskriften for hhv. 3-4 glas iskaffe - og en enkelt. Så er der lidt til alle mand.

Ingredienser, til 1 glas
2 tsk. sukker eller sukrin gold
2 tsk. instant kaffe
2 tsk. kogende vand
Plantemælk, du kan vælge din favoritmælk
Isterninger


Ingredienser, til 3-4 glas
6 tsk. sukker eller sukrin gold
6 tsk. instant kaffe
8 tsk. kogende vand
Plantemælk, du kan vælge din favoritmælk
Isterninger

Fremgangsmåde:

  • I en røreskål kommes sukker, kaffe og kogende vand
  • Pisk det sammen med et håndholdt piskeris, en mælkeskummer - eller håndmikser (sidstnævnte vil jeg anbefale)
  • Pisk i 2-4 minutter indtil du har en luftig skum
  • I et glas kommes isterninger, plantemælk og toppes med kaffeskummet


Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om

Kommentarer

solespointofview
solespointofview,
Hey! Jeg elsker også den her kaffe, men jeg er altså lidt snoppet med hensyn til min kaffe 😊 Hvilken instant-kaffe kan du anbefale?
nouw.com/solespointofview
Sophieschoicest
Sophieschoicest,
Hvis det skal være "dagligvarebutikkers" bud på kaffetyper så er jeg nok mest til gevalia instant eller Peter Larsen. Hvis det skal være "lidt dyrere" så er det illy eller lavazza. Sidstnævnte har jeg dog ikke kunne finde herhjemme. 😟 Hvilken er din favorit?
nouw.com/sophieschoicest
solespointofview
solespointofview,
Jeg har virkelig haft svært ved at finde en god instant kaffe, men Irmas er nok den bedste jeg lige pt kender. Ellers kværner jeg selv bønnerne. Men det dur ikke til dalonga, har forsøgt, og undrede mig sådan over at alle andre fik det der pæne skum 😃
nouw.com/solespointofview
Sophieschoicest
Sophieschoicest,
Nå, hvorfor virker den ikke? 😟
nouw.com/sophieschoicest