Klik her og køb min kogebog:

Den lækreste hyldeblomst-lime-drink

Selvom det ikker er sommer, vejrudsigten melder om 28 grader, så kan man sagtens nyde dette glas "bobler".
Denne drink er propfyldt med ene gode sager, som får sommerstemningen og solhatten frem hos de fleste.
(Bare vent til at det bliver varmere i vejret, og du kan nyde den på terassen, altanen eller i Kongens have, den er fantastisk!)

Denne læskende drik, er fyldt med smag, og har efterhånden serveret den for over 250 mennesker, som har læsket den i sig, og derfor mener jeg, at det er på tide, at dele den med jer.

Den er baseret på hyldeblomst, mynte og lime. Lime er en citrusfrugt, som stammmer fra Sydøstasien, og er en af de surfrugtede citrusarter, som anvendes mest i troperne - og i mit køkken! :) Lime har gode egenskaber herunder at den indeholder meget C- og B-vitamin, samt calcium og jern. Derudover er limefrugten fantastisk som smagsgiver i maden, fordi den både bidrager med syre og bitterhed.Og så er den selvfølgelig helt uundværlig i denne friskende drink.

Opskriften giver 2 liter hyldeblomst-lime-drink, så det er bare at drikke løs som den er, eller toppe den med spiritus f.eks. gin eller vodka.


Ingredienser: 

5-6 dl. hyldeblomstsaft, f.eks. en økologisk fra Grønbalance
30 g mynte på stilk
6 limefrugter
2 liter danskvand m. brus

Evt. pynt: limeskiver/-både og mynteblade.


Fremgangsmåde: 

Hyldeblomst-lime-koncentrat:
Halvér og pres limefrugterne (brug gerne en gaffel til at løsne frugtkødet, som gør det nemmere at presse) henover en skål.
Vask mynteblade og -stilkene, og kom dem i en morter, og mas dem godt.
Tilsæt evt. 1/2-1 dl. hyldeblomstsaft til morteren for at trække smagen ekstra meget ud af mynten.
Hvis du ingen morter har, kan du hakke myntebladene meget fint.

Kom myntebladene i skålen med limesaft og bland med resten af hyldeblomstsaften heri.
Lad det stå og trække i ca. 20-30 minutter, gerne længere tid.

Sigt nu koncentraten igennem en finmasket sigte, så du har en klar koncentrat uden alt for mange små myntestykker tilbage.

Hyldeblomst-lime-drink:
Du kan enten blande koncentraten og danskvandet i en stor dispenser med taphane, kande eller anrette det i glas.
Hvis du har en dispenser eller en stor kande, så hæld blot den sigtede koncentrat sammen med danskvandet og rør godt rundt.

Ellers anret med lige meget koncentrat i hvert glas, top med danskvand.
Uanset hvilken metode du vælger, kan du pynte med ekstra mynte og limeskiver.

Det festlige tip: Du kan også servere drinken med gin eller anden spiritus.


Velbekomme - og tak, fordi du læser med.

Synes godt om

Kommentarer

escali
escali,
Sounds yummy!
nouw.com/escali