Forfriskende fersken-hindbær iste

Hvem drømmer ikke lige nu om at sidde ude i det mest vidunderlige sommervejr med et glas iskoldt, lækkert og forfriskende iste? Her kan både børn og voksne nemlig være med. 👨👩👧👦
Jeg deler glædeligt denne fersken-hindbær-læskedrik opskrift med jer, men man kan sagtens lave med andre smagsvarianter, alt efter hvad man nu er til. Man kan kombinere smagen på isteen som man vil, ved at skifte frugten ud med andet. Ellers kan du finde en mere præcis opskrift på fem herlige varianter her.

Nedenstående opskrift giver 1 liter iste.

Ingredienser:
3-4 breve grøn te (neutral, hindbær eller ferskensmag)
1 liter vand, kogende
½ citron, skiveskåret
3-6 spsk. sirup eller sukker (hvis sukkerfri, brug anden form for sødemiddel)
3 ferskner, skiveskåret
80-100 g hindbær, friske

Fremgangsmåde:
Kog vandet op til ca. 80 grader.
Hvis du ikke har et termometer eller en elkedel med temperaturregulering, så blot kog vandet på almindeligvis og lad det efterfølgende køle af i ca. 3-5 minutter.

Hæld vandet i en kande - her kan alt fra en patentflaske, tyk karaffel til termokande bruges. (Dog gerne en, som er større end 1 liter - ellers tag to flasker / kander, da der skal være plads til frugten senere).
Tilsæt tebrevene samt sukkeret og rør godt rundt. Jeg plejer selv at tilsætte 4-5 spsk. sukker / sirup i alt, men tilsæt evt. 3-4 spsk. først og smag til senere. Lad de trække i ca. 1 times tid på køl.

Tag karaflen ud af køleskabet. Rør rundt med enden af en grydeske og kom skiveskårede ferskner og citron samt hindbærene heri.
Stil tilbage på køl og lad det trække i min. 3 timer - gerne natten over. Smag evt. til med sukker og mere citron undervejs.


Velbekomme - og tak, fordi du læser med.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229