Fyldte kartofler - perfekt til tapas.

Edamamebønnen er en soyabønne. Den anvendes ofte i japanske, kinesiske og hawaiianske retter. Bælgene koges eller dampes og serveres med salt.
Edamame er fyldt med protein, kostfibre, calcium og A-vitamin.
Denne gang har jeg lavet en kartofler fyldt med avocado-salat med disse sunde bønner.
Opskriften giver ca. 16 halve kartofler (små)


Ingredienser:
8 kartofler*
2 avocado
1,5-2 dl edamame bønner**
½ dl kidney bønner
5-7 cherrytomater
½ peberfrugt
½ løg
½ citron (skal og ca. 1 tsk. saft)
½-1 tsk. Chiliflager
Salt / Peber

*Jeg brugte 8 kartofler som var ca. 3-4 cm i diameteren. Ønsker du at bruger bagekartofler så passer fyldet kun til ca. 3-4 halve.
**Alm ærter kan også bruges, men edamamebønner smager af mere og mætter mest, synes jeg.


Fremgangsmåde:

Opvarm ovnen på 200 grader.
Del kartoflerne over en enkelt gang (skær evt. et meget lille stykke af bunden, så de kan stå uden at tippe.)

I et ildfastfad med kartoffelbådene kommes i den varme ovn. Bages i ca. 30 min (de skal være til at ”udhule”.

I en skål kommes avocado og moses.
Løg, peberfrugt, cherrytomat og evt. kidney bønner skæres fint og kommes i skålen med avocadomosen.
Rør rundt. Tilsæt 1 tsk. citronsaft og –skal, krydderier og edamame bønner.

Når kartoflerne er bagt bløde, tages en teske / melonjern og udhul kartoflerne således at der er en væg på 2-3 mm.

Fyld nu kartoflerne med avocado-fyldet.

Drys med salt, peber, citronskal og server!

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229