Klik her og køb min kogebog:

Grøntsagslasagne med bechamelsovs

Jeg blev forleden spurgt om hvad min livret var, og et sikkert svar er: GRØNTSAGSLASAGNE! Jeg har et eller andet med lasagne for tiden, og elsker at man kan eksperimentere med den, som man vil og inkorpure evt. rester og halvkedelige og daggamle grøntsager og bælgfrugter. Hvis jeg eksempelvis har en halv dåse bønner tilbage fra et andet måltid, kan jeg komme resten heri og stadig smager den supergodt.

Denne opskrift har jeg fået ekstremt god feedback på, og derfor er jeg nødt til at dele opskriften med jer.

Denne opskrift giver en stor bradepande / et stort ildfast fad med lækker grøntsagslasagne!

Ingredienser:
Olie
2 løg, finthakkede
2 fed hvidløg, presset
250 g champignoner, finthakkede
140 g gulerødder, groftrevet
1 squash, revet
1 aubergine, finthakket
1 ds tomatpuré, lille
2 ds. flåede tomat
250 g røde linser
2 grøntsagsboullionterninger opløst i 1 liter vand
2 spsk. rosmarin
2 spsk. oregano
2 spsk. paprika
2 spsk. timian
4 laurbærblade
Evt. 2 spsk. sojasauce, tamari
Evt. 2 spsk. æblecider-eddike


Øvrigt:
1/2-1 pk. glutenfri lasagneplader
Evt. 1 ps. vegansk ost, f.eks. SimplyV eller Violife


Bechamelsauce:
1 pk. smørblok, Naturli
100 g maizena
1/2 liter plantemælk, f.eks. sojamælk
700 ml. vand
2 tsk. salt
6 tsk. muskatnød, revet
2 spsk. peber, stødt


Fremgangsmåde, lasagnesovs:
  • I en stor gryde kommes lidt olie, løg og hvidløg
  • Lad dem stege let før champignoner tilsættes og steges videre indtil at champignonerne er blevet brune og bløde
  • Tilsæt de revet gulerødder, squash , aubergine og steg yderligere et par minutter
  • Kom tomatpuré, flåede tomat, linser, boullionvand og krydderier
  • Lad sovsen simre i 20 minutter, dog er det en god idé at røre rundt i gryden undervejs for at undgå at linserne brænder på
  • Smag til med evt. sojasauce og æblecidereddike
  • Inden lasagnen samles fiskes laurbærbladene op ad gryden
Fremgangsmåde, bechamelsauce:
  • I en gryde kommes den veganske smør
  • Smelt smøren og tilsæt maizena
  • Sørg for at røre maizenaen godt ud i den smeltede smør
  • Tilsæt mælken under omrøring og efterfølgende lidt efter lidt vandet
  • Tilsæt krydderier og smag til
  • Lad bechamelsaucen tykne og sæt til side til når lasagnen skal samles
  • Du kan med fordel varme bechamelsaucen op inden brug, da den tykner ret nemt når den er kold


Samling og bagning af lasagne:
  • Tænd ovnen på 200 grader, almindelig / 180 grader, varmluft
  • I bunden af et stort ildfast fad kommes lidt olie, efterfulgt af lasagneplader
  • Ovenpå lasagnepladerne kommes lidt lasagnesovs efterfulgt af bechamelsovs
  • Skiftevis fordeles sovs, bechamelsovs og lasagneplader
  • Slut af med bechamelsovs øverst
  • Hvis du også ønsker at bruge vegansk ost på toppen, så vent med at kom det på før ca. 10 minutter før endt tilberedningstid i ovnen
  • Imellemtiden kan du med fordel komme den veganske ost i en skål med iskoldt vand og sætte den til side, indtil den skal bruges. Ved at komme den veganske ost i vand, sikre du at osten smelter endnu bedre end som set på billedet, men mere som traditionel ko-ost
  • Bag lasagnen i ca. 25 minutter og tag den ud af ovnen
  • Sigt vandet fra osten og fordel osten ovenpå lasagnen
  • Sæt lasagnen tilbage i ovnen og bag yderligere ca. 10-15 minutter.
  • Tag den færdigbagte lasagne ud af ovnen, og servér straks


Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om

Kommentarer