Spaghetti med hurtig "kødsauce"

Linser er frø, der stammer fra en dyrket sort af urten "Ægte Linse", der tilhører ærteblomstfamilien. Urten har været dyrket i flere tusind år for sine linseformede frø. Der findes en stor mangfoldighed af sorter, som alle er proteinrige. De røde linser er rigtig proteinrige og har 27.3 g protein pr. 100 g.
Jeg bruger rigtig tit røde linser i retter hvor der "plejer" at være kød i. F.eks. kødsauce, lasagne og hakkebøffer. Det har en rigtig lækker og fyldig konsistens samt mætter rigtig godt. Denne gang har jeg lavet en lynhurtig og smagsfuld "kødsauce".
Opskriften findes nedenfor og giver 2-3 portioner.

Ingredienser:
1 spsk. kokosolie
1 løg
1 fed hvidløg
70 g røde linser
1 ds. flåede tomater
4 dl vand
2 spsk. tomatpure
1 tsk. spidskommen
1 tsk. cayennepeber
1 tsk. oregano
Salt
Peber

Evt. 1 dl sojamælk eller kokosmælk
Evt. vegansk parmesan / ost
Evt. tomater og persille som topping

Fremgangsmåde:
Hvidløg, og løg hakkes fint, og steget i kokosolien. Tilsæt linser, vand, krydderier, tomater og pure.
Lad det koge i ca. 20-25 minutter. Linserne skal være helt mørre.
Ønsker du din linsegryde lidt tyndere i det, så tilsæt plantemælk/kokosmælk.

Serveres med pasta, ris eller grøntsagsspaghetti og drysses med f.eks. vegansk parmesanost fra Violife, tomater og persille.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!

Synes godt om

Kommentarer