Vegansk frozen yoghurt

Vil du også have VEGANSK FROSSEN YOGHURT?
Ja, jeg sagde vegansk frossen yoghurt, den er god nok! Her får du opskriften på en delikat frossen hindbæryoghurt.

I opskriften er der angivet to metoder - en hurtig, hvis du står nu og her og vil spise det, og en hvis du kan vente en times tid på det bedste resultat!
Derudover kan du sagtens udskifte hindbærrene med andet frossen frugt, f.eks. jordbær, brombær eller mango. Det er kun fantasien, som sætter grænser!
Lige meget hvad, så smager det helt fantastisk og især i denne ekstremt meget ukendte sommervarme Danmark har for tiden.

Ingredienser:
500 ml. sojayoghurt, uden sukker (bærger)
250 g hindbær, frosne
2 spsk. citronsaft
1 spsk. vaniljesukker eller 1 tsk. vaniljepulver
Evt. 2 spsk. Rawnice pataya pulver​


Topping:
Frisk frugt, hakkede nødder, chokolade eller andet lækkert


Den hurtige metode:
Blend yoghurt sammen med frosne bær og smag til med citronsaft og sødemiddel.

Den ekstra gode:
Blend det hele sammen, og kom massen over i en fryseegnet boks.
Rør i massen ca. hver 15. min, for at undgå iskrystaller og lad det fryse i en times tid.
Rør igen rundt inden servering.
Anret i et par skåle, og top med frisk frugt, hakkede nødder eller din yndlingstopping.


Velbekomme - og jeg håber, at du vil nyde denne lækre veganske frozen yoghurt i det lækre sommervejr vi har i Danmark for tiden.

Synes godt om

Kommentarer

Skriv kommentar...
IP: 82.99.3.229